Karagwes Venner ULD-80

Vi støtter lokale initativer til bæredygtig

udvikling i Karagwe District i Tanzania.

NYHEDER

Generalforsamling 6.marts kl.12 på Oldenorvej 6 i Dyvig. 


 Følgende blev valgt til bestyrelsen for 1 år:


Helle Sørensen, forperson

Lizzi Plauborg

Hans Elbæk, sekretær

Inga Hansen

Lisbeth Simonsen, kasserer



Dette er Dyvig, Nordborg. Generalforsamling i ejendommen i nederste højre hjørne.

Beretning for året 2020.


Rejsemuligheder. Covid-19 i Tanzania.

Undertegnede har forsøgt at følge med i situationen i Tanzania, da den jo er afgørende for vor eventuelle rejseaktivitet. Fra Karagwe forlyder det, at der har været tilfælde af lungebetændelse i regntiden, men ellers ikke tegn på nogen pandemi.

Tanzania præsident, Magufuli erklærede i juni sidste år Tanzania for corona fri efter at nogle skoler havde været lukket. På intet tidspunkt har der været lukket ned for markeder eller anden handel. Hospitalerne har åbenbart arbejdet normalt, selv om den katolske kirke har berettet om nogle corona udbrud. Det har været magtpåliggende for Magufuli at holde økonomien i gang, han mener, at fattigdom kan blive en større dræber end corona. Der bliver ikke offentliggjort nogen tal for smitte eller dødsfald og der er ikke iværksat nogen vaccination. Præsidenten holder stærkt på, at Tanzania skal gøre sig uafhængig og gøre tingene på sin egen måde.

”Hvis den hvide mand er så god til at lave vacciner, hvorfor har vi så ikke fået vacciner mod Aids, kræft eller malaria,” siger han.

Samme præsident har slået hårdt ned på korruption og effektiviseret transport og anden infrastruktur.

Jeg mener, vi må respektere den måde, landet bliver regeret på. Men det bringer jo vores forenings arbejde i en vanskelig situation. Vi har jo hørt, at to danskere er kommet hjem fra Tanzania smittet med den Sydafrikanske corona. Og vi skal nok heller ikke regne med, at udenlandske hjælpere er så velkomne som tidligere.

 

Landbrug og chia.

Vi havde jo et landbrugsprojekt, som kørte fra 2013-2015. Det gik ud på at træne samarbejde mellem bønderne i 40 landsbyer. Især er det vigtigt og profitabelt, at de samarbejder ved salget af deres afgrøder. Men også dyrkning kan have stor gavn af samarbejde.

Det blev efterfulgt af et lederkursus i 2917-19. Det bestod af studierejse til Uganda og 3 ugers kursus. Det førte til oprettelse af et andelsselskab, som dog ikke er kommet i gang endnu.

Men grupperne i landsbyerne fungerer stadig og der er kommet flere til. Det er fortrinsvis foreningen HUDERES, der holder kontakt med grupperne.

I 2017 havde jeg 4 kg chia med til fordeling mellem grupperne. Det er en afgrøde, som viste sig at have stort potentiale.

Jeg har god kontakt med HUDERES. Det er stadigvæk Derick Katunzi, der er direktør for foretagenet. Men det er stadig en forening med bestyrelse og formand. De fik jo en splinterny landcruiser i efteråret af den katolske kirke, så det har sikkert gjort det lettere at holde kontakt med landbrugsgrupperne. Et stigende antal af farmerne dyrker nu økologisk uden brug af kunstgødning eller sprøjtemidler. Der er en fast procedure for kontrol med den den økologiske produktion.

De var jo løbet ind i problemet med manglende betaling for leveret chia. Vi havde jo tilbudt at hjælpe med advokat, men grænsen mellem Tanzania og Uganda har været lukket, så det har ikke været muligt. Nu forlyder det, at en af køberne af HUDERES’s chia, Tradin Oranic vil forsøge at få fat i den chia, der er leveret til Godson Group og så betale gælden til Rabo Bank.

 I efteråret blev der solgt 80 tons chia til en hollandsk opkøber. Formodentlig til en pris på omkring 800.000 kr. Det er virkelig et godt tilskud til økonomien i et fattigt område. I november fik de besøg af en Christian Volgers. Han inspicerede markerne og var godt tilfreds. Han opfordrede HUDERES til at få flere grupper i gang og ville godt aftage 700 tons chia i indeværende år. Der er nu høstet chia i januar og februar, så den nye høst er på vej.

Der er altså god gang i foretagenet også uden vor medvirken.

 

Radio Karagwe.

David Geofrey og Edson Lameck er nu færdige med deres uddannelse og har fået deres diplom. De har begge skrevet brev til os, men der står intet om udbyttet af deres uddannelse. Forhåbentlig er det ikke, som Michael Arbirk har skrevet i Globalnyt. Han siger her, at al uddannelse i Tanzania er udenadslæren, som ikke har nogen betydning i det virkelige liv. Det kunne være interessant at vide, om de to uddannede er blevet bedre journalister gennem uddannelsen.

Her i marts begynder de 3 sidste kursister på deres uddannelse. De tager et online forløb, som dog indeholder 2 månedlige rejser universitetet i Mwansa. De nye, der starter er Jovinus Ezekiel, Grace Innocent og Shabani Ngarama. Shabani kender vi jo fra han var her. Grace har fået en baby her i februar, så hun kan måske ikke starte sammen med de andre. Jovinus er 29 år og har været på radioen i 6 år.

Det er afgørende for radioens fortsatte sendetilladelse, at de har ansatte med den rigtige uddannelse. Så alene af den grund er det vigtigt, at vi støtter dem.

Projektet slutter med udgangen af 2023, så der skulle være rigelig tid til at de tre sidste kan gøre deres uddannelse færdig.

Det ser ud til, at pengene slår til. Kursen har ændret sig lidt, så vi nu får 350 Tzs for en krone mod 320. Der er også lidt færre udgifter ved at tage online forløb.

 

Æbletræerne. (Lisbeth og Hans Simonsens projekt.)

I 2017 var vi nede at plante 200 æbletræer i et lejet stykke jord. De var de rigtige sorter, egnet til tropisk frugtavl, men planterne var så mikroskopiske, at de havde svært ved at overleve. De skulle passes af en lejet person uden erfaring, så det gik ikke godt. I oktober samme år var jeg afsted igen, men da var der kun ca. 30 planter i live.  Dem forærede jeg væk til interesserede, det samme med det 2 m høje hegn om plantagen. Så det var 25.000 tildels spildte kroner.

I februar 2019 rejste vi igen medbringende 50 danske æbletræer i kufferten. De blev plantet på Emmanuels farm i Murungu. Det var gode planter som alle sammen har overlevet de første 2 år. De har nu fuld højde på over 2 m og der er æbler på. Problemet er pasning og beskæring. Jeg ville have været afsted her i foråret, men det er lidt tvivlsomt med rejsemulighederne. Så jeg har forsøgt at sende forklaringer og billeder. Der er også nogen svamp i dem, men jeg har forklaret, at alt det syge, æbler og blade skal pilles af og fjernes fra plantagen. Det er Emmanuels bror Erasta, der passer det. Men Emmanuel kommer hjem i påsken, så da skal vi forsøge at få beskæringen ordnet. Med videoforbindelse om muligt.

Det er planen, at vi på et tidspunkt skal have en mand afsted, der kan undervise i opformering og podning af æbletræer.


Hans Pors Simonsen